Panikangst​

​Panikangst er angst, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at blive sindssyg eller for at dø. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort, men det er så voldsomt at man kan være påvirket af det i flere døgn.

Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer.

Det skønnes at ca. to procent af befolkningen lider af panikangst. Panikangst begynder i 20-30 års alderen, og der er flere kvinder end mænd, der får lidelsen.

​​

Årsager til panikangst

Undersøgelser viser at mennesker, der får panikangst, ofte har været mere ængstelige og sky, mens de var børn. De er ofte mere usikre på sig selv, konfliktsky og afhængige af andre mennesker.

Ens sårbarhed over for at udvikle panikangst er større, når man er stresset eller er i krise.​

​Behandling

Psykoterapi: Panikangst kan behandles med kognitiv terapi, hvor man analyserer, hvilke tanker og forestillinger man har i forbindelse med angsten.

En del af behandlingen kan også gå ud på at få kontrol over vejrtrækningen. Mange mennesker, der lider af panikangst, begynder uden at de er klar over det at trække vejrethurtigere, når de bliver angste, samt føler trykken i brystet, snurren, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse, og det forværrer angsten.

​Det kan man selv gøre

Man oplever det første anfald livstruende, og er bange for at få nye anfald. Hvis man ikke ved, hvad det er det en god idé at gå til sin læge og blive undersøgt. Hvis lægen konstaterer, at der er tale om panikanfald, vil lægen som oftest henvise til en psykolog.​

Jægersborg Allé 19, 4. sal│ 2920 Charlottenlund │ CVR: 21924903 │ Telefon: 39 30 43 20 │ E-mail: klinik@doerum.com

​Privatlivspolitik