Obsessive Compulsive Disorder (OCD)

Meget af denne artikels indhold er primært hentet fra den udmærkede bog: 

Silva, Padmal & Rachman. Stanley (1999) (se: Referencer)​

​Obsessive-kompulsive tilstande er en angstlidelse, hvor man oplever at blive offer for egne tilbagevendende tanker og/eller impulser af tvangspræget karakter – de såkaldte tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Lidelsen opstår ofte i barn- og ungdommen og varierer i sværhedsgrad. Hvad angår køn, rammer OCD ligeligt, men der er en tendens til at lidelsen debuterer tidligere hos unge mænd og drenge fra omkring 10års alderen. I de sværeste tilfælde kan OCD forårsage betydelige kvaler og følelsen af at være et hjælpeløst offer og kan medføre store handicaps, som påvirker personens dagligdag og liv drastisk.

Det er ikke tvangstanker og tvangshandlinger der i sig selv er problemet. Det er graden af kvaler og/eller indgriben i personens liv der er afgørende for at opfylde kriterierne for OCD.

Den OCD-ramte er klar over, at han eller hun har et problem, dvs. at vedkommende har indsigt i sin lidelse.

Op til ca. 2-3% af den almindelige befolkning vil blive ramt af OCD i deres livstid, men det er kun de sværest belastede, der søger hjælp.

Den psykologiske tilgang er den behandlingsform, der har formået at udvikle de mest effektive terapeutiske strategier til hjælp for personer med OCD. Her har den kognitive adfærdsterapi vist sig særdeles effektiv. Metakognitiv terapi har også gode resultater.

Hvad er tvangstanker (obsessioner)?

Obsessiv stammer fra det latinske ord obsidere, som betyder "at besætte" det handler ikke om at være besat eller have en besættelse af noget f.eks. en interesse.

Tvangstanker fremkaldes ikke frivilligt, men opleves som tanker, der trænger sig på eller invaderer bevidstheden. Disse tanker er uønskede, påtrængende, tilbagevendende og vedligeholdende eller er forestillingsbilleder og tilskyndelser, derfor opleves disse tanker som ubehagelige, overdrevne og urimelige og kan volde bekymring og være frastødende, blasfemiske, obskøne. Som nævnt er de uønskede tanker, som personen ikke byder velkommen, men forsøger at modstå dem eller komme af med dem, hvis det lykkes vender de tilbage. Ofte kan personen gå med disse tanker i flere år uden at fortælle andre om dem og komme i behandling.

Tvangstanker kan bryde ind når som helst f.eks. når personen kører bil, læser en bog osv. Tvangstanker forstyrrer personens normale tænkning og adfærd.

Personen ved at det er egne tanker og ikke noget der kommer udefra.

Tankerne handler ofte om besmittelse, snavs, sygdomme, død, vold, aggressioner, fortræd og fare eller de kan have moralsk og religiøst indhold eller det kan være nogle bestemte sætninger, der bliver ved med at ”besætte” tankerne ufrivilligt.

Hvad er tvangshandlinger (kompulsioner)?

Kompulsiv betyder trang eller tvingende trang. Tvangshandlinger er en aktivitet, der er resultatet af en tilskyndelse, som personen sædvanligvis forsøger at modstå, og som udføres modvilligt. De opleves som irrationelle og meningsløse og giver ingen glæde eller tilfredsstillelse, men derimod en vis reduktion af anspændthed for en tid.

Tvangstanker og tvangshandlinger.

En trigger situation kan føre til en tanke, og for personer med OCD kan det være forbundet med en irrationel og overdreven fortolkning af tanken og føre til tvangshandling. En tvangshandling eller bestemte rituelle handlinger er en gentaget og tilsyneladende hensigtsmæssig adfærd, som udføres efter bestemte regler eller på en stereotyp måde. Den kan være uacceptabel eller delvis acceptabel. 

Adfærden er ikke målet i sig selv, men sigter mod at fremkalde eller forhindre en begivenhed eller situation. Impulsen til at handle kan være så stærk, at en handling ikke kan modstås, men aktiviteten er ikke på en hverken logisk eller realistisk måde forbundet med det, som den er på påtænkt at urette eller er stærkt overdrevet. Eller tvangshandlingen udføres alene for at afværge en voldsom angst eller et panikanfald. 

Der kan samtidig være en stærk trang til at udføre handlingen, og samtidig er der et ønske om at stå den imod. F.eks. udføres tvangshandlingen mhp. et bestemt mål – at hindre at familiemedlemmer bliver syge osv. selv om man rationel ved, at der ikke er en sammenhæng, men trangen overskygger det rationelle. Dvs. at personen erkender det meningsløse eller irrationelle ved adfærden og opnår ingen glæde ved at udføre den, selvom det kortvarigt giver en vis lettelse af anspændthed – dog ikke altid.

En tvangshandling kan også være skjult, f.eks. stiltiende at sige en bestemt ordrække gentagne gange eller at tælle på en bestemt måde. Eller man er plaget af indre obskøne ord og forsøget at ændre dem til mere acceptable ord i en indre dialog. Tvangshandlingen er personens egen frivillige handling, som personen tilskyndes til.  Det er ikke en automatisk handling. som f. eks. tics og spasmer.

Der er tvangstanker og tvangshandlinger i almenbefolkningen og kontroladfærd er ret almindelig, men det er ikke så indgribende i deres livsførelse, at det kræver behandling.

Tvangshandlingerne eller ritualer udføres af frygtfor en katastrofe eller frygt for besmittelse af bakterier. Undertiden er det ikke et problem for personen selv, men det kan det være for familien og andre, især hvis personen forlanger, at andre gør det samme et bestemt antal gange som f.eks. at vaske hænder efter sammen ritual. 

Frygt for katastrofer er ret almindelige, og tvangsadfærden udføres for at afværge en bestemt katastrofe eller ulykke, eller man anvender undgåelsesadfærd af frygt for at blive f.eks. besmittet eller undgår bestemte tal og steder for at modværge en katastrofe.

Det er ofte sådan at tvangstanker og tvangshandlinger er til stede samtidigt. En tvangstanke kan føre til tvangshandling. F. eks vil en tvangstanke om at være besmittet med bakterier givetvis føre til vask af hænderne et bestemt antal gange.

Et ritual er en tvangsadfærd åbenlys eller indre adfærden, som antager et stift mønster og en bestemt rækkefølge med en klar begyndelse og slutning. Grubleri er en række uproduktive og langvarige tanker om et bestemt tema, som kan omhandle religiøse og seksuelle emner

Personer kan blive deprimerede som følge af OCD

Den største gruppe er vaske- og rengøringsritualer og den næststørste er kontrol tvangshandlinger. Vask og kontrolleren eksisterer ofte side om side. Der kan være andre ritualer som f.eks. talritualer – åbenlyse og skjulte samt hamstring. Undgåelse af f.eks. et bestemt tal, en farve, ubeslutsomhed. Tvivlstvangstanker efterfulgt af kontrolleren.

Der findes ikke en teori, der fyldestgørende forklarer OCD og dens ætiologi. Det er muligt, at genetiske og sociale faktorer er medvirkende til, at en person bliver mere sårbar i henhold til at udvikle OCD, man ved at traumatiske, stressende eller belastende oplevelser kan udløse OCD.

Behandling

I behandlinger er der 4 vigtige tiltag:

  • ​Psykoedukation
  • Motivation
  • ​Eksponering
  • Responshindring

Psykoedukation er en undervisning og indføring i de psykologiske termer. Det er afgørende for klienten for at få viden om OCD-lidelsen og dernæst at få en forståelse af den anvendte metode, som i denne klinik er kognitiv adfærdsterapi. Denne terapiretning går ud på at klienten får viden om forholdet mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner, og disses indflydelse på hinanden.

Ved anvendelse af kognitiv terapi, vil man fokusere på at identificere mistolkninger og fejlagtige antagelser, som fastholder personen i sin tvangsprægede adfærd. Det gøres for at normalisere personens påtrængende tanker, og dermed flytte opmærksomhed væk fra indholdet i tanken og se på meningen og den betydning, personen tilskriver den uønskede tanke, og derved neutralisere tvangstanken. Her anvendes eksponering og responshindring.

Men først er det vigtigt at arbejde med motivation, fordi nogle klienter føler, at kravene i adfærdsterapien er uoverkommelige. Terapeuten må forklare formålet med øvelserne, for at klienten ikke falder fra. Klienten må således være klar til forandringer, og at det kan tage tid at ændre indlærte strategier og erhverve nye, også fordi det indre ubehag, angst og uro er svære at udholde og være i under behandlingen og samtidig hele tiden holde sig for øje, at der er gode muligheder for bedring ved at være udholdende i behandlingen.

Terapeuten foretager derfor en omhyggelig vurdering af klientens motivation for at indgå i behandlingstilbuddet, inden terapeuten går i gang med behandlingen.

Dernæst er anvendelsen af eksponering (at udsætte sig for) og responshindring (at udholde ikke at reagere) væsentlige elementer i behandlingen af OCD. 

Hvis klienten bliver tilskyndet til at blive i den frygtede situation og forhindres i at udføre tvangsritualet, vil klienten lære at den frygtede konsekvens ved ikke at udføre handlingen, ikke sker. Det vil resultere i modificering af tvangstankerne og tvangshandlingerne og på sigt reducere ubehag og angst.

En normal tanke kan for ODC klienten have en overdreven fortolkning og katastrofepræg som f.eks. smitte med bakterier. Man vil få overdrevne tanker om at smitte sit hjem og/eller sin familie med bakterier. Disse overdrevne tvangstanker fører til ubehag, angst og uro og for at slippe af med ubehag og angst vil klienten udføre tvangshandlingen, som vil give en midlertidig lettelse af ubehaget og angsten.

Næste gang man møder samme situation vil man forsøge at undgå situationen – den såkaldte undgåelsesadfærd, som kan blive invaliderende. Desværre sker der det, at klienten tolker katastrofetanken som sand fremfor urealistisk, og tvangsadfærden bliver forstærket. Det bliver en ond cirkel, der griber om sig.

Eksempel: En ung kvinde, der var begyndt som sygeplejestuderende fik frygt for bakterier. Det er normalt at gardere sig mod smitte af bakterier, men denne kvinde havde en overdreven og katastrofepræget frygt, der resulterede i, at det første hun gjorde, ved hjemkomsten fra arbejdet, var at bade i 1 time og anvende masser af sæbe for at dæmpe ubehaget og tanken om at være blevet smittet med en farlig bakterie. Til sidst blev situationen så invaliderende for hende, at hun måtte opsige sit studie. Hun kom først i behandling senere, fordi hun også havde andre OCD-problemer. Terapeut og klient udarbejdede sammen et problem-hierarki inden behandlingen blev iværksat.

Klienten udsættes eller eksponere for en virkelig situation, som ville få klienten til at føle angst eller ubehag og derved udløse den tvangsprægede tilskyndelser. Det er mest effektivt, at klienten bliver udsat for begivenheden på det reelle plan. Dernæst hindre (responshindringe) klienten i at udføre sin tvangsadfærd.

Terapeuten får detaljeret information om problemerne og deres omfang Derefter finder terapeut og den OCD-ramte frem til hvilke tvangshandlinger, der skal prioriteres først ved at opstille et "problemhierarki" og klienten skal beskrive de genstande og situationen der udløser den tvangstanke og/eller fører til udførelsen af den tvangshandling, som er noteret i hierarkiet

Der udarbejdes en liste over, hvor vanskeligt det er for klienten at stå overfor disse udløsende begivenheder ved at vurdere graden af ubehag oplevet i hver enkelte situation på en skala fra 0-100. Terapeut og klient bliver enige om, hvor i hierarkiet de skal påbegynde eksponeringen.

REFERENCER:

1 .Clark, David (2007): CognitiveBehavioral Therapy of OCD

2. Salkovskis, P. M., Forrester, E., & Richards, C. (1998). Cognitive–behavioural approach

3. Silva, Padmal og Rachman, Stanley (1999): Tvangstanker og tvangshandlinger. Fakta om obsessive-kompulive tilstande.

4. Psykologerne Johansen & Kristoffersen (2017): Behandling af OCD (artikel)​

Jægersborg Allé 19, 4. sal│ 2920 Charlottenlund │ CVR: 21924903 │ Telefon: 25 74 43 20 │ E-mail: klinik@doerum.com

​Privatlivspolitik