Fobier

Fobiske tilstande kan overordnet betragtes som en gruppe forstyrrelser, hvor angst forekommer i veldefinerede situationer. I disse situationer er der ikke tale om reelle farer, selvom at alene tanken om den frygtede situation ofte frembringer forventningsangst. Der skelnes mellem tre typer af fobier: agorafobi, enkelfobi og socialfobi. Når personen konfronteres med det frygtede objekt eller den frygtede situation, opstår der en øjeblikkelig og intens angst, som i nogle tilfælde kan frembringe et panikanfald. Angstsymptomerne kan eksempelvis være hjertebanken, sveden, trykken i brystet, kvalme/maveuro, uvirkelighedsfølelse, frygt for at miste selvkontrollen. Mange forsøger derfor at undgå de frygtede objekter eller situationer, og får herved ikke mulighed for at erfare, at der ikke sker noget frygteligt eller katastrofalt i situationen.

​

Panikangst

Panikangst er angst, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at blive sindssyg eller for at dø. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort, men det er så voldsomt at man kan være påvirket af det i flere døgn.

Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer.

Det skønnes at ca. to procent af befolkningen lider af panikangst. Panikangst begynder i 20-30 års alderen, og der er flere kvinder end mænd, der får lidelsen.

​

Årsager til panikangst

Undersøgelser viser at mennesker, der får panikangst, ofte har været mere ængstelige og sky, mens de var børn. De er ofte mere usikre på sig selv, konfliktsky og afhængige af andre mennesker.

Ens sårbarhed over for at udvikle panikangst er større, når man er stresset eller er i krise.

​

Behandling

Psykoterapi: Fobier og panikangst kan behandles med kognitiv adfærdsterapi, hvor man analyserer, hvilke tanker og forestillinger man har i forbindelse med angsten, hvorefter disse tanker kan udfordres. Derudover består behandlingen også af eksponering, hvor man gradvist udsætter sig selv for det, man er bange for.

En del af behandlingen kan også gå ud på at få kontrol over vejrtrækningen. Mange mennesker, der lider af panikangst, begynder uden at de er klar over det at trække vejret hurtigere, når de bliver angste, samt føler trykken i brystet, snurren, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse, og det forværrer angsten.

​

Det kan man selv gøre

Man oplever det første panikanfald livstruende, og er bange for at få nye anfald. Hvis man ikke ved, hvad det er det en god idé at gå til sin læge og blive undersøgt. Hvis lægen konstaterer, at der er tale om panikanfald, vil lægen som oftest henvise til en psykolog.

​​